Zsolt Kalmár udtaget til landsholdet
Brøndbys nye midtbanespiller Zsolt Kalmár er blevet udtaget til det ungarske landshold, som senere på måneden møder Portugal i VM-kvalifikationen. Den ungarske

Brøndbys nye midtbanespiller Zsolt Kalmár er blevet udtaget til det ungarske landshold, som senere på måneden møder Portugal i VM-kvalifikationen. Den ungarske midtbanespiller Zsolt Kalmár har haft en forrygende uge. Onsdag var midtbanespilleren for første gang i Brøndbys startopstilling i en betydende kamp og bidrog med en scoring mod Marienlyst, da de blå/gule gik videre i DBU Pokalen. Søndag var han så for første gang med fra start i Alka Superligaen og var med til at hente en sejr på 2-0 i Horsens. Midt imellem de to kampe blev Zsolt Kalmár endvidere udtaget til en 27 mand stor trup, som skal repræsentere Ungarn på udebane mod Portugal i VM-kvalifikationen. Efter fire runder fører Schweiz gruppe B med 12 point, mens Portugal har ni og Ungarn syv point på tredjepladsen. Kampen spilles lørdag den 25. marts kl. 20:45 på Estádio do Sport Lisboa e Benfica i Lissabon.