Zsolt Kalmár: Ser frem til at spille
Brøndbys nye midtbanespillere Zsolt Kalmár er glad for at være kommet til Brøndby. Nu glæder han sig til at komme i kamp i den gule trøje. Brøndby sikrede sig i

Brøndbys nye midtbanespillere Zsolt Kalmár er glad for at være kommet til Brøndby. Nu glæder han sig til at komme i kamp i den gule trøje. Brøndby sikrede sig i januar-vinduet en ny midtbanespiller i form af ungarske Zsolt Kalmár, der er skiftet på en halvandet år lang lejeaftale fra RB Leipzig, hvor han ikke fik meget spilletid efter oprykningen til Bundesligaen. Nu håber ungareren, som tidligere har haft Alexander Zorniger som træner i netop Leipzig, at han kan få flere minutter i Brøndby. - Jeg har trænet med den fysiske træner Ahron (Thode, red), og jeg kan mærke, at jeg får det bedre og bedre dag for dag. Min ambition her er at spille, og jeg vil spille hver kamp og holde et højt niveau. Det var derfor, at jeg skiftede hertil, siger Kalmár til tipsbladet dk. Han glæder sig også til søndagens derby, som kan blive en potentiel ilddåb for den nye Brøndby-spiller. - Jeg er glad for at være her, og jeg ser meget frem til at spille. Jeg ved, at der venter et stort derby mod København, og vi vil gå efter at spille godt og vinde over København. Men vi ved også, at det bliver en svær kamp. Kampen mod FC København sparkes i gang klokken 13.30 på søndag i Telia Parken.