Zorniger vil se hvordan spillerne tager systemet til sig
Alexander Zorniger glæder sig til at se hvordan hans spiller tager det nye system til sig i kamp og håndterer det under pres mod Valur Reykjavik. Torsdag aften

Alexander Zorniger glæder sig til at se hvordan hans spiller tager det nye system til sig i kamp og håndterer det under pres mod Valur Reykjavik. Torsdag aften står Alexander Zorniger for første gang i spidsen for Brøndby i en betydende kamp. Den står mod Valur Reykjavik i Europa League-kvalifikationen. Fordi Brøndby ikke er mere end nogle uger inde i forberedelserne, forventer Zorniger ikke, at man kan se det fulde billede på hvordan der skal spilles endnu. - Vi går derfor ind til kampen i aften med en tro på, at vi kan vinde den, men også med det in mente, at vi har en lang sæson foran os, og at vi lige nu stadig er i gang med opstartsfasen. Jeg forventer, at vi er dominerende, med og uden bold, men lige nu vil vi ikke vil være i stand til at sætte en modstander under det pres, vi ønsker, igennem 90 minutter, da vi som sagt er midt i opstartsfasen, siger han til klubbens hjemmeside. Tyskeren glæder sig dog til at se hvordan spillerne tager systemet til sig og reagerer under pres, nu hvor det for første gang skal i brug i en betydende kamp. - I aften handler det for mig ikke så meget om de samlede 90 minutter, men derimod mere om alle de enkelte aktioner. Jeg vil se, hvordan spillerne tager systemet til sig og bruger det under et rigtigt pres, så vi kan tage tilbage og arbejde videre på træningsbanen. Vi skal hele tiden forbedre os og bevæge os fremad. Der er kampstart klokken 23.00 dansk tid og kampen vises på 6'eren.