3POINT
Nyheder11. jan. 2017

Zorniger vil forstærke holdet på venstre back

Alexander Zorniger har været meget tilfreds med Svenn Crones præstationer, men vil gerne forstærke holdet på venstre back, hvor der mangler konkurrence i øjebli

3point person
3point.dk11. jan. 2017

Alexander Zorniger har været meget tilfreds med Svenn Crones præstationer, men vil gerne forstærke holdet på venstre back, hvor der mangler konkurrence i øjeblikket. Transfervinduet er i fuld gang og de første ting er også sket i Brøndby. Men der er fortsat en position, som Alexander Zorniger gerne vil forstærke. Der er ikke nok konkurrence på venstre back i øjeblikket, hvor kun den vanlige højre back Svenn Crone kan spille, for unge Gregers Arndal-Lauritzen er skadet og kommer først op i førsteholdstruppen til sommer. - Vi skal finde en venstre back. Det handler ikke om Svenn Crones præstationer, for han har præsteret på et højt niveau. Jeg tror kun få personer havde forventet de præstationer, han har leveret. Men vi har ikke nok konkurrence på den plads, siger cheftræneren til 3point.dk. - Vi kigger. Vi var tæt på at skrive med en i sommers, men det bliver nødt til at være den rigtige spiller. Det er op til Troels (Bech, red.) og scoutingafdelingen, men vi kigger på nogle interessante spillere. En af de nævnte spillere er Janek Sternburg, som har kontraktudløb med Werder Bremen til sommer. Alexander Zorniger er ikke meget for at tale konkrete navne, men siger således om Sternburg: - Han er en god spiller. Det må han være, for han er Bundesliga-spiller. Suk-Young Yun blev hentet ind på en kort kontrakt på venstre back i efteråret, men Alexander Zorniger ser gerne, at det bliver en langtidsløsning næste gang. - Det ville være det bedste. Vi har to spillere på leje fra andre klubber nu med købsoption. Men vi skal have en god balance mellem spillere der ved, at det er her deres fremtid ligger, og spillere, der skal finde ud af det.

Mest kommenterede nyheder