3POINT
Nyheder25. nov. 2018

Zorniger: Vi udnyttede vores chancer

Alexander Zorniger er tilfreds med strukturen på Brøndby-holdet og at det lykkedes hans mandskab at udnytte chancerne i Haderslev søndag aften. FOTO: Lasse Lago

3point person
3point.dk25. nov. 2018

Alexander Zorniger er tilfreds med strukturen på Brøndby-holdet og at det lykkedes hans mandskab at udnytte chancerne i Haderslev søndag aften. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby hentede søndag en 2-0-sejr på udebane mod SønderjyskE efter mål af Hany Mukhtar og Kamil Wilczek. Efter kampen var cheftræner Alexander Zorniger tilfreds med de tre point og at hans mandskab udnyttede sine chancer. - Fodbold handler om at udnytte sine målchancer og det gjorde vi i dag. Det handler ikke så meget om præstationen lige nu, for holdene er meget tæt på hinanden i tabellen, så det handler om point, siger Zorniger til 3point.dk. Der har været en bedre struktur på Brøndby-holdet i de seneste kampe, siger Zorniger, og det har været knap så sprudlende som tidligere, men til gengæld effektivt. - Vi har en bedre struktur end vi tidligere har haft og det er vigtigt. Vi mangler måske lidt kreativitet i nogle situationer, men vi har haft meget kreativitet, men har manglet noget struktur, så lige nu gør vi det lidt lettere for holdet at få clean sheets og det har vi gjort i to kampe nu. - Pointene er altid det vigtigste, særligt når man er træner for et tophold. Spørgsmålene går altid på det samme, hvis man ikke vinder. Ingen er interesserede i kreativitet, men resultater. Så nu gør vi det den anden vej rundt og det giver resultater lige nu. Læs også: Glad Schwäbe: Nok min bedste kamp i Brøndby-trøjen Marvin Schwäbe stod en god kamp for Brøndby og høster også ros fra sin cheftræner: - Han (Marvin Schwäbe, red.) havde en svær start i Brøndby. Når man skal udfylde Lukas Hradecky eller Frederik Rønnows støvler, er der mange forventninger. Han har kæmpet lidt med det, ligesom nogle af de andre nye spillere. Det tager lidt længere tid for de nye spillere i denne sæson, men han gjorde det godt i dag, ligesom i sidste sæson i Haderslev, hvor Benjamin Bellot gjorde det rigtig godt herovre. Brøndbys næste opgave er en hjemmekamp mod Hobro.

Mest kommenterede nyheder