Zorniger: Vi skal være på tæerne og aggressive fra kampens start
Alexander Zorniger forventer, at Lyngby vil komme ud til kampen mod Brøndby med ild i øjnene, hvorfor de blå/gule skal være på tæerne og aggressive fra kampens

Alexander Zorniger forventer, at Lyngby vil komme ud til kampen mod Brøndby med ild i øjnene, hvorfor de blå/gule skal være på tæerne og aggressive fra kampens start. Lyngby er reddet for nu og dermed bliver kampen mod Brøndby til noget på søndag. Billetsalget fortsætter og Alexander Zorniger forbereder sit mandskab til kampstart 18.00. Læs også: Mike Jensen: Fornemmer at hele København igen er blå og gul Den tyske træner forventer, at Lyngbys spillere vil være ekstra motiverede, og vil derfor se et aggressivt Brøndby-mandskab fra start. - Vi har brugt træningen i denne uge til at arbejde med flere detaljer i vores spil, og det skal vi se i morgen i spil, for vi skal ud og levere en god præstation og komme godt i gang med foråret i Alka Superligaen, udtaler Alexander Zorniger til brondby.com og fortsætter; - Det er en ualmindelig trist situation som Lyngby BK er havnet i - ikke blot for Lyngby selv, men for alle i og omkring Alka Superligaen. Jeg forventer dog, at Lyngby-spillerne kommer ud til kampen med mere ild i øjnene, end de plejer, da jeg er sikker på, at de har en masse, de gerne vil bevise over for omverdenen. De spiller bogstaveligt talt for deres fremtid, så vi går ikke let til opgaven. Vi skal være på tæerne og aggressive fra kampens start. Du kan købe billet til Brøndbys første Superliga-kamp i 2018 her.