3POINT
Nyheder28. apr. 2018

Zorniger: Vi har stor respekt for FC Nordsjælland

Alexander Zorniger og Brøndby har stor respekt for FC Nordsjælland, som blandt andet kommer med rigtig meget fart offensivt. Søndag aften tørner Brøndby IF og F

3point person
3point.dk28. apr. 2018

Alexander Zorniger og Brøndby har stor respekt for FC Nordsjælland, som blandt andet kommer med rigtig meget fart offensivt. Søndag aften tørner Brøndby IF og FC Nordsjælland sammen på Brøndby Stadion. Det er anden weekend i træk, de to hold mødes i Superligaens mesterskabsspil. Senest leverede de en meget underholdende 4-3-kamp til Brøndby i Farum. Brøndby har på det seneste roteret spillere fra kamp til kamp og det kommer til at fortsætte, fortæller Alexander Zorniger, som også fortæller om stor respekt for Kasper Hjulmands tropper. - Alle kampe vi spiller for øjeblikket er vigtige. Hvis vi skal vinde kampe, så handler det om, at vi i trænerstaben skal være skarpe på, hvem i truppen der har friske ben og friske hoveder til at gå ind og vinde den enkelte kamp for os. Det betyder, at vi i de sidste mange kampe har skiftet to-tre-fire spillere fra kamp til kamp. Det kommer vi til at fortsætte med i de resterende kampe af sæsonen, siger Zorniger til Brøndbys hjemmeside. - Mod et stærkt hold som FC Nordsjælland, som kommer med så megen hurtighed og offensiv styrke, så skal de spillere, der er på banen være 100% klar. Vi har stor respekt for dem, og det bliver endnu svær opgave. Der er kampstart søndag aften klokken 18.00 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder