Zorniger: Unødvendigt nederlag
Alexander Zorniger ærgrer sig over defensive blundere og manglende skarphede i et udnødvendigt 3-2-nederlag til FC Nordsjælland. Brøndby havde chancerne til poi

Alexander Zorniger ærgrer sig over defensive blundere og manglende skarphede i et udnødvendigt 3-2-nederlag til FC Nordsjælland. Brøndby havde chancerne til point - og måske også tre - men i den anden ende svigtede defensiven hele tre gange og så endte det med et nederlag på 3-2 til FC Nordsjælland i regnen i Farum. Efter kampen ærgrede cheftræner Alexander Zorniger sig over defensive blundere og brændte chancer. - Vi havde chancerne, men gjorde det skidt i de individuelle, defensive aktioner. Det var essensen i kampen, siger han til 3point.dk. - Det handlede også om ansvar hos spillerne. På midtbanen havde vi to nye spillere og efter udskiftningen af Hany (Mukhtar, red.) havde vi tre. Vi skulle håndtere balancen også på midtbanen. I nogle situationer havde vi et skidt restforsvar og en skidt organisation. - Generelt var det okay, men vi havde dårlige defensive aktioner ved deres mål til 1-1 og 2-1. I de situationer var hele bagkæden ikke til stede. I den anden ende udnyttede vi ikke vores målchancer. Zorniger ærgrer sig, for tyskeren følte, at Brøndby havde de rødblusede under kontrol i første halvleg. - De var hele tiden farlige på deres fart, men i første halvleg føler jeg, at vi havde dem under fin kontrol. Men i dele af anden halvleg var det meget udisciplineret. Lasse Vigen fik debut for Brøndby, spillede fuld tid og kom også på tavlen. Zorniger er tilfreds med midtbanespillerens præstation. - Han var god i det meste af kampen. Men han er også en del af midtbanen og hjertet i vores spil. Han er også en del af den zone, der organiserer os. Han har kun haft to træninger og gjorde det godt, men vi skal være bedre i vores organisation. Generelt kalder tyskeren nederlaget for unødvendigt. - Jeg er aldrig tilfreds, når jeg taber kampe. Det var nemt at vinde denne kamp og det var et unødvendigt nederlag, men vi skulle have vist mere ansvar i de afgørende situationer. Det er ikke nødvendigt at angribe med fem-seks spillere, når man fører 1-0 og så få et kontraangreb imod. Næste opgave for Zornigers tropper er på torsdag, hvor det gælder Hajduk Split i Europa League.