3POINT
Nyheder26. jun. 2017

Zorniger: Tror Fisker vil passe perfekt ind i vores måde at spille på

Alexander Zorniger tror Kasper Fisker vil passer perfekt ind i Brøndbys spillestil. Han er allerede begyndt at nyde tanken om en midtbane med både Fisker og Hal

3point person
3point.dk26. jun. 2017

Alexander Zorniger tror Kasper Fisker vil passer perfekt ind i Brøndbys spillestil. Han er allerede begyndt at nyde tanken om en midtbane med både Fisker og Halimi. Alexander Zorniger fik i dag tilført to nye spillere til sin Brøndby-trup. En af dem er 29-årige Kasper Fisker, som længe har været et interessant emne på Vestegnen. - Siden starten af sidste sæson, var det ret tydeligt, at der kun var få midtbanespillere på de andre Superliga-hold, der kunne have det sjovt med den måde vi spiller på. En af dem var helt bestemt Kasper Fisker, siger Zorniger til 3point.dk. - Han gav os problemer, når vi spillede mod Randers, på grund af hans spilintelligens og hans defensive arbejde. Han har fra starten været en interessant spiller. Han har også en god venstrefod, så jeg tror han vil passe perfekt ind i den måde, vi spiller på. Kasper Fisker er tiltænkt en af 8'er-positionerne på midtbanen og Brøndbys tyske træner drømmer allerede lidt om både Fisker og Halimi i samarbejde med Mukhtar og Nørgaard. - Han (Fisker, red.) skal spille 8'er, men kan også spille 10'er. Vi har også fået Besar Halimi ind. Jeg synes det er ret interessant at tænke på en midtbane med Hany (Mukhtar, red.), Fisker, Besar (Halimi, red.) med Chris (Christian Nørgaard, red.) bagved. De skal selvfølgelig alle yde deres defensivt arbejde, men der vil også være meget kvalitet på bolden. - Men vi leder stadig efter spillere, der kan give os en anden balance. Det vil også give os mere konkurrence på midtbanen, som vi ikke havde hele tiden i sidste sæson. Det kan også være at vi kan skifte vores midtbanebalance over mere offensivt samtidig med at vi er bedre organiseret. Det vil give os flere muligheder. Så I leder stadig efter midtbanespillere? - Ja. - Det er vigtigt, at vi kan håndtere formnedgang, skader og karantæner. I sidste sæson havde vi gode spillere, men på en anden måde. Vi havde kun få muligheder for at ændre på midtbanen og vi havde intet alternativ til Hany. Besar Halimi får trøje nummer 18, mens Kasper Fisker skal tørne ud i nummer 8.

Mest kommenterede nyheder