Zorniger tilfreds med indsatsen efter 60 minutter i undertal i Aalborg
Brøndby-træner Alexander Zorniger er tilfreds med Brøndbys præstation i 1-1-kampen mod AaB, hvor Brøndby spillede i undertal i en hel time. Brøndby fik et enkel

Brøndby-træner Alexander Zorniger er tilfreds med Brøndbys præstation i 1-1-kampen mod AaB, hvor Brøndby spillede i undertal i en hel time. Brøndby fik et enkelt point med hjem fra Aalborg efter en kamp, hvor Hjörtur Hermannsson så rødt efter en halv times spil. Det betød en time i undertal for Brøndby, som dog fik 1-1. Cheftræner Alexander Zorniger er tilfreds med sine spilleres indsats i en svær kamp. - Jeg er tilfreds med drengenes præstation. Vi spillede 60 minutter i undertal mod et hold med fine kvaliteter, men de håndterede det rigtig godt, siger han til 3point.dk. - Vi kunne have fortjent at vinde kampen. Jeg synes også vi havde chancerne. - Jeg er rigtig stolt af spillerne i dag. Kasper (Fisker, red.) og Nør (Nørgaard, red.) håndterede midtbanen godt og tog nogle løb, som ikke altid er nemme. Jeg var ikke tilfreds med Hany (Mukhtar, red.) i første halvleg, men han gjorde det godt i anden. Teemu (Pukki, red.) gjorde det også godt. Læs også: Röcker: Det er dét klubben står for - det er os på banen og dem på tribunen Brøndby har haft en solid defensiv i denne sæson og det viste de også mod AaB, hvor hjemmeholdet på trods af overtallet ikke fik skabt de store chancer, mener Zorniger. - Pånær i de sidste minutter synes jeg ikke de skabte de store chancer. Der var en enkelt situation fra højresiden, hvor den blev slået ind, men ingen rørte den, men ud over det og målet skabte de ikke de helt store chancer. Vi var farlige i deres felt og hvis vi havde været lidt skarpere, kunne vi også have scoret der. - At kontrollere et godt hold på udebane, som kan komme med i top seks, er imponerende. Jeg tror ikke vi har tabt i 24 kampe i træk nu inklusive pre-season-kampe. Brøndby spiller på søndag forårets første hjemmekamp, hvor FC Helsingør kommer forbi.