Zorniger tilfreds med holdet: Vi har de rigtige spillere
Alexander Zorniger var yderst tilfreds efter 2-1-sejren over FC Midtjylland. Han mener nemlig, at holdet leverede en fremragende præstation. For Alexander Zorni

Alexander Zorniger var yderst tilfreds efter 2-1-sejren over FC Midtjylland. Han mener nemlig, at holdet leverede en fremragende præstation. For Alexander Zorniger er de tre point mod FC Midtjylland selvfølgelig tilfredsstillende, men han er mere interesseret i, hvordan holdet spiller. Også her er der tilfredshed at spore. -Det er gode præstationer der fører til, at vi nu ligger 10 point foran. Jeg så en rigtig god præstation i dag, i morgen skal vi færdiggøre de sidste analyser af efterårssæsonen, men det har set godt ud, siger Zorniger til 3point.dk, og giver samtidig et bud på hvad der skal være bedre. -Vi havde en fremragende start, så kom nederlagene til Viborg og Lyngby, men vi rejser os og får point. Drengene havde mange gode kampe, men vi fik også set nogle af de allervigtigste ting. Hvad sker der når vi ikke spiller op til vores bedste, hvad sker der hvis vi ikke fortsætter med at køre på. Selvom vi tænker, vi er sikre, så skal vi spille helt til sidste fløjt, og det har de lært. -For mig har det været en rigtig god første halvsæson. Jeg havde forestillet mig, at vi kunne gøre det rigtig godt, men jeg havde ikke forestillet mig, at vi leverede så mange kampe på et rigtig højt niveau. Zorniger mener, at hans hold søndag leverede en præstation, der kan følge med blandt de helt store. -Jeg har set et par kampe i den tyske liga og i Premier League, som slet ikke er lige så interessante som den vi leverer i dag. Hvis man har de rigtige spillere, kan man spille denne type fodbold i alle ligaer, og det har vi i øjeblikket. -Vi er nødt til at få flere point i kampe som mod Viborg og Lyngby, som mod Horsens og i den første kamp mod Midtjylland. Når man fører med to, må vi ikke smide den. Det er forskellen på os og et mesterhold. Vi er ikke gode nok til at finde vores eget stabile niveau i hver kamp, uanset vejret, banen eller andet. Det skal vi hele tiden udvikle. Brøndby og Alexander Zorniger kan nu holde juleferie, inden næste sæson starter til Februar med et derby i Parken.