3POINT
Nyheder15. dec. 2018

Zorniger: Spillerne vil give alt de har i sig

Spillerne vil give alt de har i sig, for at kunne gå på juleferie med en sejr søndag, siger Brøndby-træner Alexander Zorniger. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby skal s

3point person
3point.dk15. dec. 2018

Spillerne vil give alt de har i sig, for at kunne gå på juleferie med en sejr søndag, siger Brøndby-træner Alexander Zorniger.

FOTO: Lasse Lagoni

Brøndby skal søndag aften spille årets sidste kamp og modstanderen er Vendsyssel FF på Brøndby Stadion.

I det første møde med nordjyderne, vandt Brøndby 2-1, men det var en kamp, hvor Alexander Zornigers mandskab havde det svært med de hurtige omstillinger.

- I den første kamp slog vi Vendsyssel, til trods for at vi var i en svær periode tilbage i august. Vi vandt knebent 2-1, selvom vi faktisk førte 2-0, men vi havde det svært med deres hurtige omstillinger. Vendsyssel FF vil helt sikkert forsøge at ramme os igen med deres omstillinger, men vi skal være gode til ikke at give dem chancer, og vi har vist i de sidste par kampe, at vi er blevet bedre til at lukke vores modstandere ned, siger Zorniger til Brøndbys hjemmeside.

Alexander Zorniger er tvunget til at ryste posen på grund af karantæner. Yderligere har både Ante Erceg og Nikolai Laursen haft problemer i løbet af ugen.

- Kaiser og Kamil sidder begge ude med karantæne, og vi har i denne uge haft lidt sygdom hos Ante, ligesom Nikolai heller ikke har været helt på toppen, men vi har holdet og truppen til at vinde. Jeg ved, at spillerne vil give alt hvad de har i sig, for at vinde den sidste kamp før julepausen.

Kampen mellem Brøndby og Vendsyssel spilles søndag aften med kickoff klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder