3POINT
Nyheder26. apr. 2018

Zorniger: Spillerne tager stort ansvar - mange mødte ind på deres fridag

Alexander Zorniger står i spidsen for et Brøndby-hold, hvor spillerne tager meget ansvar. Mange af dem mødte tirsdag ind på deres fridag og truppen er helt klar

3point person
3point.dk26. apr. 2018

Alexander Zorniger står i spidsen for et Brøndby-hold, hvor spillerne tager meget ansvar. Mange af dem mødte tirsdag ind på deres fridag og truppen er helt klar til pokalsemifinalen mod FC Midtjylland, siger han. Torsdag aften er der pokalsemifinale på Brøndby Stadion, når de blågule tager imod FC Midtjylland med kickoff klokken 18.30. Det er anden uge i træk, de to mandskaber har tre kampe på en uge. Det tager hårdt på fysikken, men Brøndby-truppen er helt klar til opgaven, forsikrer Alexander Zorniger. Han fortæller om en trup, der tager ansvar og hvor mange af spillerne mødte ind på deres fridag. - Vi spillede tre vigtige kampe i sidste uge, og selvom det i sig selv selvfølgelig stiller krav til fysikken, så giver sejre altid et mentalt løft. Og nu har vi haft godt og vel fire dage fra kampen i Farum til kampen i aften, så vi glæder os og er klar, siger Zorniger til klubbens hjemmeside. - Spillerne havde fri i tirsdags, men selvom de havde fri, og i og for sig kunne gøre hvad de ville, så var der mange af spillerne, der brugte fridagen på at tage ud på stadion, hvor de selvtrænede og restituerede med vores dygtige stab. Spillerne tager virkelig et enormt ansvar på deres egne skuldre, for de ønsker alle at være topklar til de sidste afgørende kampe i sæsonen. Det er sæsonens fjerde kamp mod midtjyderne og det bliver dagsformen, der afgører hvem der kommer til at spille sig i pokalfinalen. - Hver kamp har sit eget liv. Med hold på det her niveau, så er det altid dagsformen, der afgør, hvem der løber med sejren, og det gælder også i aften. Semifinalen spilles over en enkelt kamp og ikke to, som tidligere i DBU Pokalen.

Mest kommenterede nyheder