3POINT
Nyheder14. maj 2018

Zorniger skuffet over både holdet og dommerne: Onuachu burde sidde ude hver anden kamp

Alexander Zorniger var en tydeligt skuffet mand ovenpå Brøndbys 0-1-nederlag til FC Midtjylland mandag aften. Han var skuffet over sit eget hold, men også over

3point person
3point.dk14. maj 2018

Alexander Zorniger var en tydeligt skuffet mand ovenpå Brøndbys 0-1-nederlag til FC Midtjylland mandag aften. Han var skuffet over sit eget hold, men også over dommerne, som han mener, manglede at vise to midtjyske spillere ud. Brøndby tabte den vigtige guldduel mod FC Midtjylland med 0-1, og genåbnede dermed mesterskabskampen. Efter kampen var holdets træner, Alexander Zorniger, dybt skuffet over holdets indsats. - Vi spillede ikke på det niveau, vi ved vi kan. Vi tabte fuldstændig kampen om midtbanen, og der var for mange spillere der ikke mødte op. Men vi har dem stadig rimeligt under kontrol, udover deres stolpeskud, og så giver vi dem et fuldstændig unødvendigt hjørnespark, siger Zorniger til 3point.dk, og fortsætter: - Vi spillede ikke vores spil. Vi spillede for mange lange bolde, og vi dukkede aldrig op for at modtage de korte bolde. Det er vi nødt til at analylsere. Vi savnede virkelig Simon i dag, synes jeg. Han har også dårlige kampe, men hver gang han træder ind på banen kan man være sikker på, at han prøver sit bedste. Noogle andre, der heller ikke levede op til deres bedste i dagens kamp, var ifølge Zorniger dommerteamet. Helt konkret savnede den tyske træner to røde kort til midtjyderne. - På et tidspunkt talte vi med dommerne om, hvilken modstander vi havde, og Sparv burde ikke have været på banen længere. Det var et klart gult-rødt kort. Det samme med Onuachu, alle ved jo at han burde sidde ude hver anden kamp, sådan som han bruger sine arme og albuer. Men det vidste dommerne ikke, og i sidste ende er det vores egen skyld. Vi præsterede heller ikke på et niveau, der var højt nok. På trods af nederlaget mener Alexander Zorniger ikke, at Brøndby har tabt guldduellen endnu. Han minder om, at holdet stadig er nummer et i Superligaen. - Vi er stadig nummer et. De har ikke en nem kamp mod FCK, go vi har ikke en nem kamp mod Horsens. Det skal vi håndtere. Vi skal begynde at dukke op i kampen og lade være med at prøve at undgå noget. Hvis man vil have noget, skal man tage det og ikke bare håbe, at en anden gør det for en. Der var for mange af vores spillere, der gemte sig i dag. Brøndbys næste opgave er udekampen i Horsens, som spilles på fredag.

Mest kommenterede nyheder