3POINT
Nyheder13. jan. 2018

Zorniger: Skal ikke ud og prøve nye ting af mod FC Roskilde

Brøndby IF skal ikke ud og prøve helt nye ting af i træningskampen mod FC Roskilde, men arbejde videre på de grundlæggende principper, fortæller Alexander Zorni

3point person
3point.dk13. jan. 2018

Brøndby IF skal ikke ud og prøve helt nye ting af i træningskampen mod FC Roskilde, men arbejde videre på de grundlæggende principper, fortæller Alexander Zorniger. Lørdag eftermiddag spiller Brøndby IF årets første træningskamp. 1. divisionsklubben FC Roskilde, med flere tidligere Brøndby-spillere i truppen, gæster den nye bane 1. Hvor Brøndby sidste år blandt andet lod spillerne prøve at spille uvante positioner, bliver der ikke meget af den slags i år, fortæller Alexander Zorniger. Faktisk skal der hverken testes nye ting af eller spille i form, men arbejde videre på de grundlæggende principper. - Vi skal ikke ud og prøve nye ting af mod FC Roskilde, men derimod arbejde på de grundlæggende principper i vores spillestil og blive bedre til det, vi allerede er rigtig gode til. Spillernes form efter juleferien blev testet, da de mødte ind (i søndags og mandags, red.), og det har været positivt at se, hvor god form de stadig er i. Så kampen mod FC Roskilde handler ikke om at spille sig i form, men vi kan derimod fokusere mere på selve spillet, siger Zorniger til brondby.com. Fredag aften var der som bekendt KMD Cup i Brøndby Hallen og dét stævne kan betyde mere spilletid til andre i lørdagens træningskamp. - I disse træningskampe har vi tidligere skiftet alle elleve spillere i pausen, men nu havde vi KMD Cup i går aftes, så det kan være, at vi sparer et par spillere og lader nogle andre få lidt ekstra spilletid. I træningskampene sidste år lod vi spillerne prøve andre positioner på banen, så de fik en fornemmelse af hinandens opgaver, men det gør vi ikke i år. Mod FC Roskilde vil vi gerne se, hvordan spillerne håndterer deres egne roller og de opgaver, de har fået. Vi vil gerne se spillerne spille bolden hurtigt op ad banen, og så vil vi naturligvis gerne se nogle af de træningsøvelser, spillerne har været igennem de sidste par dage, blive omsat til spil i træningskampen. Der er kampstart på bane 1 lørdag klokken 13.00.

Mest kommenterede nyheder