3POINT
Nyheder1. dec. 2018

Zorniger: Skal finde hullerne i Hobros organisation

Brøndby skal finde hullerne i et kompakt Hobro-hold og det skal de blandt andet gøre ved at spille hurtigt, fortæller Brøndby-træner Alexander Zorniger. Brøndby

3point person
3point.dk1. dec. 2018

Brøndby skal finde hullerne i et kompakt Hobro-hold og det skal de blandt andet gøre ved at spille hurtigt, fortæller Brøndby-træner Alexander Zorniger. Brøndby får søndag aften besøg af Hobro i Superligaen og cheftræner Alexander Zorniger forventer et Hobro-mandskab, der kommer med et kompakt udtryk og vil satse på omstillinger på Brøndby Stadion. Derfor er det op til Brøndby at finde hullerne i organisationen og det skal de blandt andet gøre ved at holde fart i spillet, siger tyskeren. - Det vil ikke blive en nem kamp, for vi forventer, at Hobro IK spiller med fem nede i bagkæden og med en meget kompakt midtbane, og så vil de gøre som i den første kamp mod os og satse på hurtige omstillinger. For os handler det derfor om at finde og skabe hullerne i deres organisation. Det gør vi ved at have fart i vores spil og skifte spillet fra side til side, mere end vi plejer at gøre, så vi kan få strakt deres organisation og derved få skabt rum at spille i. Når vi så er oppe på den sidste tredjedel, så vil vi se spillerne udfordre Hobro IK i mand-mod-mand situationer, for det har vi kvaliteten til, siger Zorniger til Brøndbys hjemmeside. - Vi ønsker fart i spillet igennem hurtige pasninger. Vi har derfor haft øget fokus til træning på, at vi skal have høj kvalitet i vores pasninger, som for eksempel at vi ved præcis, hvor hårde pasningerne skal være, hvilken fod afleveringen skal ligge til osv. Den første berøring er vigtig, når man ønsker fart i sit spil, for hvis man skal bruge et par berøringer, før man er klar til at sende bolden videre i den rigtige retning, så kan man miste noget fart i spillet. Vi har ligeledes haft fokus på andenbolde i vores afsluttende træninger, for vi forventer en kamp, hvor der vil komme en del andenbolde i spil, og dem skal vi være klar til. Kampen mellem Brøndby og Hobro fløjtes i gang søndag klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder