3POINT
Nyheder20. feb. 2017

Zorniger: Sikosek har meget mere i sig

Gregor Sikosek debuterede søndag, da Brøndby IF fik 0-0 med hjem fra Telia Parken. Brøndby-træner Alexander Zorniger mener, at der er meget mere i vente fra den

3point person
3point.dk20. feb. 2017

Gregor Sikosek debuterede søndag, da Brøndby IF fik 0-0 med hjem fra Telia Parken. Brøndby-træner Alexander Zorniger mener, at der er meget mere i vente fra den slovenske venstreback. Alexander Zorniger gav søndag debut til klubbens nye slovenske venstreback, Gregor Sikosek. Den lynhurtige back fik ved enkelte lejligheder vist sine styrker frem, men spørger man Alexander Zorniger, indeholder venstrebacken langt mere end han fik vist søndag. - Han har meget mere i sig end han fik vist i dag, men han er kun 23 år. Han er på et nyt hold, i et nyt land, i en ny liga og på et nyt stadion. Efter fire uger skal han så spille det største derby i Danmark, så det er helt normalt, at han gemte sig lidt, siger Alexander Zorniger umiddelbart efter derbyet, inden han dog udtrykker optimisme omkring Sikoseks fremtid. - Vi skal bare have hans kvaliteter frem i lyset. Han er så hurtig, at vi bare skal igennem modstanderens første pres, og så har vi en åben bane på kanten, så det er der, at vi skal arbejde med ham. Svenn Crone spillede i efteråret venstreback, men den unge Brøndby-dreng var fra forårets start sat af holdet. Alexander Zorniger glæder sig dog blot over, at han nu har tre stærke backs i truppen - en bredde, der er brug for, hvis man på sigt skal presse FC København. -Det er godt at have konkurrence mellem ham og Svenn. Johan Larsson gjorde det også godt på højrebacken, så nu har vi tre stærke fullbacks. - For at kunne slå FCK over en hel sæson, så har vi behov for at have to til hver position. Lige nu er det ikke muligt, fordi vi ikke har millionerne som FCK har, og det har man brug for, hvis man vil have to spillere til hver position, slutter Zorniger. Alexander Zorniger og Gregor Sikoseks næste opgave er endnu en udekamp, når turen næste søndag går til Haderslev, hvor SønderjyskE venter.

Mest kommenterede nyheder