Zorniger ser frem til derby: Vi ved hvordan vi skal udfordre dem
På søndag er der igen derby, når FC København tager imod Brøndby IF i Telia Parken. Selvom hjemmeholdet ikke har haft den bedste sæson indtil videre, er det sta

På søndag er der igen derby, når FC København tager imod Brøndby IF i Telia Parken. Selvom hjemmeholdet ikke har haft den bedste sæson indtil videre, er det stadig et hold, som Alexander Zorniger regner med som titelkandidat. Da Brøndby mandag aften slog Randers, betød det samtidig, at holdet fra Vestegnen kan gå ind til søndagens derby som Superigaens førerhold. En position, Brøndby ikke har været i længe, men man skal ikke lægge for meget i placeringen, mener holdets træner Alexander Zorniger. - Det er et interessant derby. De er danske mestre, og de er kandidater til at blive det igen, fordi de har de bedste muligheder for det. Det har ikke noget at sige at vi er foran dem, vi skal spille mod dem tre gange mere. Vi skal også spille tre kampe mere mod FC Midtjylland og tre kampe mere mod FC Nordsjælland. Der er mange points at give, sagde Zorniger efter Randers-kampen til 3point.dk. - Det er en enkelt kamp. Vi slog dem på hjemmebane, og vi ved, hvordan vi skal udfordre dem. Det er en meget vigtig kamp for dem. Også på grund af fansene, så jeg forventer en følelsesladet kamp, også fra vores side. Han ser stadig FC København som en stor del af årets titelkamp. - Der er fire hold som er rigtig gode i år. Jeg ser ikke en eneste kandidat lige som sidste år, men jeg ser dem stadig som et hold, der er med helt fremme. Derbyet sparkes i gang på søndag klokken 12:00.