3POINT
Nyheder21. jan. 2018

Zorniger: Selvfølgelig vil vi gerne være i god form til kampen mod FCK

Alexander Zorniger har fortalt lidt om, hvad hans fokus med Dubai-træningsturen er, og her er der selvfølgelig fokus på FCK-kampen. Brøndby fik kortet deres ops

3point person
3point.dk21. jan. 2018

Alexander Zorniger har fortalt lidt om, hvad hans fokus med Dubai-træningsturen er, og her er der selvfølgelig fokus på FCK-kampen. Brøndby fik kortet deres opstart ned, da pokalkampen mellem FCK og Brøndby blev placeret den 4. februar. Det har Alexander Zorniger reflekteret lidt over, og i et interview med Brøndby IF fortæller han også, hvad træningsturen i Dubai skal bruges til. - Spillerne kom tilbage fra juleferien i god form, så de har gjort det godt i deres ferie. Vi kommer til at mangle en uge på grund af pokalkampen mod FCK, og selvfølgelig vil vi gerne være i god form til den kamp. Så i Dubai vil vi kunne træne individuelt med spillerne og arbejde på de taktiske aspekter. Dernede skal vi ikke tænke på temperaturen og hvor lang tid jeg kan have spillerne stående på banen i forskellige træningsøvelser. Så det skal vi bruge træningslejren til, og samtidig også forbedre vores spil, når vi er under pres, fortæller den tyske træner til Brøndbys sociale medier. Zorniger fortæller også, at der ikke har været nogle gnidninger på mandskabet i hans første halvandet år i klubben, og at han forventer, at der heller ikke kommer mandskabsproblemer i den kommende tid. Dertil passer personlighederne i truppen rigtig godt sammen, og tyskeren forventer ikke, at der kommer store udskiftninger i truppen. I Dubai kan Brøndbys spillere se frem til seks hårde dage med dobbelte træningspas, og derefter vil der være dage med ét enkelt træningspas og endda en fridag. Hør Zornigers egne ord herunder.

Mest kommenterede nyheder