3POINT
Nyheder25. sep. 2016

Zorniger: Sejre er det vigtigste i fodbold

Alexander Zorniger kunne fra sidelinjen se sit Brøndby-hold komme tilbage på sporet med en 3-0-sejr over OB. Han var selvfølgelig tilfreds med sejren, men spill

3point person
3point.dk25. sep. 2016

Alexander Zorniger kunne fra sidelinjen se sit Brøndby-hold komme tilbage på sporet med en 3-0-sejr over OB. Han var selvfølgelig tilfreds med sejren, men spillet skal forbedres, mener Brøndby-træneren. Efter to nederlag i træk kom Brøndby tilbage på sporet mod OB, da holdet fra Vestegnen sejrede med 3-0. Alligevel var Alexander Zorniger ikke helt tilfreds med kampens forløb: -Det var en god kamp for fansene, men ikke for trænerne. Vi ved hvor svært det er efter to nederlag i træk, at komme tilbage med en god performance. I offensiven var det en god præstation, men det var det ikke defensivt. Jeg er ikke utilfreds med de enkelte spillere, men jeg er utilfreds med den måde vi tænker defensivt på, siger Zorniger til 3point.dk. Hvor vigtigt var det for jer at vinde efter de to nederlag til Viborg og Lyngby? -Hvad tror du? Det er altid vigtigt at vinde en kamp, det er det vigtigste i fodbold. Tag OB som eksempel. OB leverede en god indsats. De har tabt 5 kampe i træk, og alligevel kommer de til Brøndby og bringer os i nogle svære situationer. Men de tabte, og nu er de nødt til at svare på spørgsmål om at have tabt 6 kampe i træk. Så sejre er det vigtigste i fodbold. Brøndby havde Hany Mukhtar tilbage på banen efter en 4 uger lang skadespause. Alexander Zorniger vil ikke sige, at han er uerstattelig for Brøndby, men erkender, at Mukhtar er en klassespiller at have på holdet: -Vi vandt i Aalborg. Brøndby har ikke vundet i Aalborg i 6-7 år. Der vandt vi uden Mukhtar. Men vores offensive spil er på et andet niveau når han er med. Han skaber et godt pres, han skaber mange chancer, og modstanderne er hele tiden nødt til at have øje på ham, forklarer Zorniger. Næste opgave for Zorniger og Brøndby, er hjemmekampen mod Randers på søndag.

Mest kommenterede nyheder