3POINT
Nyheder8. dec. 2018

Zorniger roser Vejle: Måske det sværeste hold, vi har mødt

Brøndby-cheftræner Alexander Zorniger storroser Vejle, som han kalder det måske sværeste hold, Brøndby har mødt i denne sæson. Søndag aften skal Brøndby for and

3point person
3point.dk8. dec. 2018

Brøndby-cheftræner Alexander Zorniger storroser Vejle, som han kalder det måske sværeste hold, Brøndby har mødt i denne sæson. Søndag aften skal Brøndby for anden gang i sæsonen krydse klinger med oprykkerne fra Vejle. Denne gang spilles kampen i det jyske. Da de to mandskaber mødtes første gang, endte det 1-1 på Brøndby Stadion. Brøndby-træner Alexander Zorniger har stor ros til overs for oprykkerne, som måske er det sværeste hold, Brøndby har stået over for i sæsonen, siger han. - Vejle er et utrolig spændende hold, og jeg syntes faktisk, de fortjener at ligge højere i tabellen, end de gør. De spiller virkelig underholdende med en klar og tydelig spillestil, og de har hidtil i sæsonen været det måske sværeste hold, vi har mødt. Deres individuelle teknik er stærk, de har fart i deres spil med bolden og spiller med stor selvtillid, hvilket alt sammen er Adolfo Sormani (Vejle’s træner, red.) klare aftryk, og selvom Adolfo lige nu har karantæne, så har det ikke påvirket deres måde at spille fodbold på, siger Zorniger til klubbens hjemmeside. Men søndag kommer Vejle til at stå over for et Brøndby-hold, som går ind til kampen med selvtillid. - De ligger derfor næstsidst i Superligaen, så de har en stor opgave foran sig, hvor de skal kunne håndtere det pres, der nu er på dem. Samtidig kommer vi med selvtillid i hele truppen og tro på tingene, og vi vil lægge pres på dem, som vi altid gør, så det skal nok blive en spændende kamp. Kampen mellem Vejle og Brøndby sparkes i gang søndag aften klokken 18.00. Udebaneafsnittet er totalt udsolgt.

Mest kommenterede nyheder