3POINT
Nyheder27. apr. 2018

Zorniger roser sulten Brøndby-trup og Wilczek i enestående form

Alexander Zorniger roser sit sultne Brøndby-mandskab og sender også Kamil Wilczek pæne ord med på vejen. Angriberen er i enestående form, siger Zorniger. Brøndb

3point person
3point.dk27. apr. 2018

Alexander Zorniger roser sit sultne Brøndby-mandskab og sender også Kamil Wilczek pæne ord med på vejen. Angriberen er i enestående form, siger Zorniger. Brøndby spillede sig torsdag aften i pokalfinalen, da FC Midtjylland blev besejret med 3-1 på Brøndby Stadion. Brøndby-træneren roser sin trup, som viser stor sult og bliver ved med at præstere. Samtidig roser han også Kamil Wilczek, som scorede to gange i pokalsemifinalen. - Alle der har spillet fodbold ved hvor svært det er at blive ved med at præstere, og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst spillede en kamp på det jævne. Drengene er utroligt sultne. Specielt når vi er på hjemmebane bliver de presset til det yderste af vores fans, og det er tydeligt at se, at de har det godt med det, siger Zorniger til 3point.dk. - Jeg har trænet mange gode hold, men dette er, måske sammen med Leipzig, den trup der er mest sultne efter at erobre bolde. Det gør Brøndby med meget kvalitet lige nu. Kamil (Wilczek, red.) er i enestående form, folk har sagt at han er en god boksspiller, men nu vinder han sprintdueller. Jeg kender ikke årsagen. Spørg hans kone. For det meste er konerne årsagen. Brøndby skal i kamp igen på søndag, hvor det gælder FC Nordsjælland i mesterskabsspillet.

Mest kommenterede nyheder