3POINT
Nyheder24. apr. 2017

Zorniger roser Rønnow: En utrolig målmand

Alexander Zorniger kunne se sin målmand hive den ene store redning efter den anden ud af ærmet, og være en af hovedaktørerne bag sejren over FC Nordsjælland. Br

3point person
3point.dk24. apr. 2017

Alexander Zorniger kunne se sin målmand hive den ene store redning efter den anden ud af ærmet, og være en af hovedaktørerne bag sejren over FC Nordsjælland. Brøndby vandt 1-0 i Farum søndag, efter en kamp, hvor FC Nordsjælland havde de største chancer. Alligevel var det Johan Larsson, der til sidst kunne sparke et langskud i kassen, og sikre Brøndby sejren. Det var dog ikke en heldig sejr, mener holdets træner. - Det var ikke en heldig chance, for det var et resultat af pres. Vi havde også nogle chancer, men de havde helt klart de største målchancer. Men det vigtigste i fodbold er, at score mål, og det gjorde vi i dag, sagde Zorniger efter kampen til 3point.dk. Specielt i første halvleg var FC Nordsjælland mest dominerende. Det mener Zorniger, han og holdet fik ændret til anden halvleg. - Vi talte i pausen om, at vi reagerede for meget på deres aktioner. De er vant til at spille på dette underlag, så hvis afstanden til modstanderen bliver for stor, så er de for hurtige i bevægelserne, så vi prøvede at bringe spillerne tættere på modstanderne. Det virkede bedre efter pausen, men ikke så godt, at jeg vil sige, vi kontrollerede kampen. En af de primære grunde til, at det lykkedes Brøndby at hive sejren hjem, var en fremragende Frederik Rønnow i målet. Selv på en halvskidt dag for holdet, tog Rønnow den ene bold efter den anden, og det er træneren heller ikke sen til at anerkende. - Det er en kvalitet at vinde kampe, og det er den vigtigste kvalitet at have i fodbold. Vi ved, de er i stand til at skabe mange målchancer, men specielt Frederik (Rønnow, red.) og de to midterforsvarere kæmpede hårdt for at undgå at indkassere et mål, og det var forskellen. Når det stadig står 0-0, så ved vi, at vi også er i stand til at skabe målchancer. - Han er en utrolig målmand. Han har udviklet sig, også gennem denne sæson. Dem, der havde ham sidste år, har gjort et fantastisk stykke arbejde, og det er forskellen. Hvis nogen vil vide hvad det kræver at blive en god målmand, så er det hårdt arbejde, og det har han gjort sammen med vores målmandstrænere. Han har en fantastisk redning i første halvleg, hvor jeg ikke engang på mine bedste dage ville have nået at løfte armen. Han var den bedste spiller på banen i dag. Næste opgave er på søndag, hvor Brøndby kan sikre sig en top 2-placering med en sejr over SønderjyskE.

Mest kommenterede nyheder