3POINT
Nyheder6. apr. 2018

Zorniger roser reserverne: Alle ved, de er vigtige

Alexander Zorniger var svært tilfreds med flere af sine reserver ovenpå torsdagens pokalsejr over SønderjyskE. Særligt Kevin Mensah og Benjamin Bellot får store

3point person
3point.dk6. apr. 2018

Alexander Zorniger var svært tilfreds med flere af sine reserver ovenpå torsdagens pokalsejr over SønderjyskE. Særligt Kevin Mensah og Benjamin Bellot får store roser med på vejen. Da Brøndby torsdag aften spillede sig videre i pokalturneringen, var der skiftet ud på en del pladser i startopstillingen. Med tre kampe på seks dage er der brug for alle mand, og Zorniger synes, han fik nogle klare svar fra nogle af de spillere, der endelig fik chancen mod SønderjyskE. - Det er kun Tony (Anthony Jung, red.) der har spillet fuld tid i de to sidste kampe, og vi spiller igen på søndag. Hvis man vil være succesfuld, skal man have en trup der er i form og en trup, hvor alle ved, at de er vigtige. Kevin var tæt på at score i flere situationer, men han ved nu, at han har niveauet til at afgøre kampe, og det er vigtigt, sagde Zorniger efter kampen til 3point.dk. Han fremhæver også reservekeeper Benjamin Bellot, som stod en forrygende kamp torsdag. - Han reddede os i nogle situationer. Han holdt os inde i kampen. Der var jo en grund til at vi hentede ham, vi kender hans kvaliteter, og det er vigtigt, at Benny ved, at det også er en meget fysisk liga, så i de sidste to situationer ville jeg gerne have set ham bokse den væk. Det var svært, men generelt leverede han en rigtig flot kamp. Det er godt at vide at vi har indkasseret færrest mål i ligaen og vi holder også nullet i pokalturneringen. Om Zorniger ændrer i sin normale opstilling vil vise sig på søndag, når Brøndby tager imod Horsens i Alka Superligaen.

Mest kommenterede nyheder