Zorniger: Reserverne er glade, når de kigger på deres bankkonto
Alexander Zorniger blev interviewet af TV3 Sport før kampen, og han var helt klar i spyttet om, at spillerne skulle acceptere at sidde ude. Brøndby har i dag Ka

Alexander Zorniger blev interviewet af TV3 Sport før kampen, og han var helt klar i spyttet om, at spillerne skulle acceptere at sidde ude. Brøndby har i dag Kasper Fisker og Simon Tibbling på bænken. Fisker har været en profil for Brøndby allerede, mens der er store forventninger til Simon Tibbling. Alexander Zorniger gad dog ikke høre på, at han skulle sørge for at holde alle sine midtbanespillere glade ved at give dem nok spilletid. - De vil være glade, når de ser deres bankkonto. Hvis de ikke ville prøve at sidde ude, så skulle de have startet med tennis eller atletik som yngre, udtalte han til TV3 Sport før kampen. Zorniger fortalte yderligere, at Simon Tibbling vil blive en del af holdet i de kommende kampe.