Zorniger på overraskelsesvisit i Elvis' fodboldklub i Solrød
Alexander Zorniger aflagde et overraskelsesvisit i Solrød, hvor han havde Brøndby-t-shirts med til hele Elvis' fodboldhold. Der kan efterhånden ikke herske tviv

Alexander Zorniger aflagde et overraskelsesvisit i Solrød, hvor han havde Brøndby-t-shirts med til hele Elvis' fodboldhold. Der kan efterhånden ikke herske tvivl om at Alexander Zorniger har fået Brøndby IF ind under huden, ligesom tyskeren har taget Brøndby IF med storm og vundet fansenes respekt og kærlighed. Til pokalfinalen i Telia Parken kæmpede klubben for at finde frem til Elvis, der havde imponeret på Brøndby Dagen. De ville gerne have ham til at gå ind med spillerne. Det lykkedes at finde Elvis og han fik sig en oplevelse for livet og han vandt også rigtig mange Brøndby-hjerter med sit gåpåmod og sin hånd på hjertet under nationalhymnen. Men Elvis har også gjort indtryk på cheftræner Alexander Zorniger. Han er bosat i Solrød sammen med sin forlovede Kristina og deres datter Liva. Onsdag eftermiddag aflagde de et overraskelsesvisit i Solrød, hvor de uddelte t-shirts til hele Elvis' fodboldhold. Dan Mølleskov er selv træner for et andet hold i Solrød, og Brøndby-fan, og han blev rørt over den fine gestus fra Brøndby-træneren og hans familie. - Jeg blev sgu rørt. Det viser virkelig format og fantastisk personlighed at møde op en almindelig onsdag på en kunstbane i Solrød, siger han til 3point.dk. - Jeg snakkede med trænerne for de små drenge bagefter og de fortalte, at han var kommet forbi med trøjer til Elvis og alle hans holdkammerater. Fredag aften er Alexander Zorniger klar på sidelinjen, når Brøndby IF spiller en vigtig kamp mod AC Horsens.