Zorniger overvejer forskellige muligheder på 6'er-positionen
Alexander Zorniger overvejer forskellige muligheder for at erstatte karantæneramte Christian Nørgaard på 6'er-positionen i kampen mod Hobro. Christian Nørgaard

Alexander Zorniger overvejer forskellige muligheder for at erstatte karantæneramte Christian Nørgaard på 6'er-positionen i kampen mod Hobro. Christian Nørgaard har siddet tungt på 6'er-positionen i Brøndby siden Alexander Zornigers ankomst. På søndag mod Hobro har han dog karantæne og den tyske cheftræner overvejer forskellige muligheder. Lasse Vigen, Hjörtur Hermannsson og andre kan komme i spil, fortæller han. - Der er forskellige muligheder. Vi erstatter ham med en spiller på positionen eller med flere spillere. Vi må se, siger han og fortsætter: - Vi prøvede Hjörtur Hermannsson i reserveholdskampen på pladsen og vi har forsøgt med en dobbelt-sekser i træningen i løbet af ugen. Vi træffer beslutningen på søndag. Læs også: Zorniger forventer Halimi tilbage i træning i landsholdspausen Zorniger forventer en bedre indsats mod Hobro, end hans tropper leverede senest mod AC Horsens, men han forventer også et Hobro-mandskab, der kommer til at gå all in i jagten på en plads i top seks. - Vi var ikke tilfredse med resultatet og måden vi spillede på i Horsens. I små, men basale, detaljer af spillet droppede vi lidt i niveau og det har vi talt om. Det er essentielt, at vi når tilbage til det niveau, vi havde inden den kamp i forhold til arbejdet mod bolden, farten i afleveringerne, antallet af afleveringer. Der skal vi forbedre os. - De (Hobro, red.) skal vinde. De har ingen anden chance end at vinde. Uafgjort vil ikke få dem i top seks. Når man i sidste spillerunde er så tæt på at komme med i Mesterskabsspillet, vil de være skuffede, hvis de ikke når det. - Lige nu har de muligheden for at komme med i Mesterskabsspillet, så de vil gå all in. Kampen mellem Brøndby og Hobro spilles på søndag klokken 17.00. Køb din billet til opgøret her.