3POINT
Nyheder9. sep. 2017

Zorniger overbeviste Kliment om at blive i Brøndby

Jan Kliment var i tvivl om han skulle blive i Brøndby efter en svær første sæson på Vestegnen. Cheftræner Alexander Zorniger overbeviste angriberen om at blive.

3point person
3point.dk9. sep. 2017

Jan Kliment var i tvivl om han skulle blive i Brøndby efter en svær første sæson på Vestegnen. Cheftræner Alexander Zorniger overbeviste angriberen om at blive. 24-årige Jan Kliment har fået en fin start på sæsonen i Brøndby. Angriberen står noteret for tre scoringer og fire assists i syv Superliga-kampe. Men tidligt på sommeren var Kliment meget i tvivl om, om han skulle blive i Brøndby. Første sæson på Vestegnen var nemlig ingen dans på roser for tjekken, der primært spillede tredjeviolin efter Teemu Pukki og Kamil Wilczek. Men cheftræner Alexander Zorniger overbeviste Jan Kliment om at blive i klubben. - Sidste sæson var svær for mig. Jeg kom til klubben, da holdet havde spillet otte kampe, hvor både Pukki og Kamil havde scoret rigtig mange mål, så det var svært for mig at komme på holdet, og det blev aldrig en rigtig god sæson for mig, siger Kliment til bold.dk. - Jeg var derfor i tvivl om, hvorvidt jeg skulle blive eller ej. Jeg vidste ikke, om jeg skulle tage tilbage til Stuttgart, blive i Brøndby eller se mig om efter noget andet, men jeg talte med Zorniger om det, og han mente, at det var bedst for mig at blive i klubben. - Han sagde til mig, at det ikke var godt for mig og min karriere, at jeg skiftede klub hver sommer, så jeg burde blive, og det overbeviste mig. Han viste, at han troede på mig, og det betød mere end noget andet, og nu er jeg meget glad for, at jeg blev. Jan Kliment debuterede i den netop overståede landsholdspause for det tjekkiske A-landshold, hvor han både fik spilletid mod Tyskland og Nordirland.

Mest kommenterede nyheder