Zorniger: Op til os at give noget tilbage
Brøndby-holdet er glad for støtten fra lægterne, som også er der i modgangstider. Nu er det op til holdet og staben at give noget tilbage, siger Alexander Zorni

Brøndby-holdet er glad for støtten fra lægterne, som også er der i modgangstider. Nu er det op til holdet og staben at give noget tilbage, siger Alexander Zorniger. Brøndby er inde i en hård periode, hvor resultaterne i Superligaen alt andet end flasker sig. Det rækker blot til en syvendeplads i tabellen i skrivende stund, men på trods af resultaterne, har fansene bakket op. Udebaneafsnittene rundt omkring i Danmark bliver fyldt, når Brøndby kommer på besøg - også når det ikke kører. Det betyder meget for holdet, fortæller cheftræner Alexander Zorniger. Nu er det op til truppen og staben at give noget igen, siger han. - Det er en hård periode for alle, det er der ingen tvivl om. Jeg har kun været her i to og et halvt år. Da jeg kom, havde vi succes med det samme. Så dette viser, at fansene også er der, når vi kæmper med det, siger Zorniger til 3point.dk. - Vi skal investere alt ude på banen. Der vil være skuffede fans, og det var der også mod OB, men de kan også godt se, at holdet gjorde alt hvad de kunne. Det er vigtigt, at holdet også har følelsen af at støtten altid vil være der. Så er det op til os at give noget tilbage. Brøndby møder mandag aften FC Midtjylland på udebane og det bliver endnu en gang et fyldt udebaneafsnit, der kommer til at bakke Brøndby-spillerne op. Tidligere søndag blev der meldt om blot 17 billetter tilbage i afsnittet.