3POINT
Nyheder11. feb. 2018

Zorniger om Lyngby-optakt: Efter onsdag var det ikke svært længere

Alexander Zorniger vurderer ikke, at det har været svært for Brøndby at forberede sig på kampen mod Lyngby. Lyngby har været præget af kaos op til første Superl

3point person
3point.dk11. feb. 2018

Alexander Zorniger vurderer ikke, at det har været svært for Brøndby at forberede sig på kampen mod Lyngby. Lyngby har været præget af kaos op til første Superliga-runde i 2018, hvor flere spillere fik deres kontrakter ophævet, da lønnen ikke blev betalt til tiden. Der var også usikkerhed om, hvorvidt kampen mod Brøndby skulle spilles, men Brøndby-træner Zorniger vurderer ikke, at det var svært at forberede sig til kampen. - Efter onsdag var det ikke svært længere (her kom det frem, at kampen ville blive spillet på Lyngby Stadion, red.). Det er svært for dansk fodbold generelt, men ikke for vores hold, udtalte han til TV3+ før kampen. Læs også: Lyngby-træner: Vi har haft vores fokus lidt forskellige steder undervejs Om selve kampen fokuserede Zorniger på Lyngbys spillestil, som er anderledes end FCK's. - Det er en anden spillestil. Jeg er sikker på, at Lyngby har hurtige spillere på kanterne, og Mayron George oppe foran, hvor de vil lede efter omstillinger. Det er en anderledes måde at spille på end FCK, lød det fra tyskeren. Kampen sparkes i gang kl. 18.00, og hvis du ikke er på stadion, så kan du se den på TV3+. Efter kampen kan du læse et referat her på siden, og vi er også på stadion, hvor vi vil skaffe reaktioner.

Mest kommenterede nyheder