3POINT
Nyheder12. jan. 2017

Zorniger: Nu skal vi bygge på taktisk

Alexander Zorniger ser frem til forårssæsonen i spidsen for Brøndby. Der skal bygges på taktisk, for der bliver ikke uddelt sølvmedaljer i vinterpausen, som han

3point person
3point.dk12. jan. 2017

Alexander Zorniger ser frem til forårssæsonen i spidsen for Brøndby. Der skal bygges på taktisk, for der bliver ikke uddelt sølvmedaljer i vinterpausen, som han siger. Brøndby overvintrede på andenpladsen i Superligaen, men mødte onsdag ind til årets første træning forud for forårssæsonen. Der er 11 point op til FC København på førstepladsen, men også hele ti point ned til tredjepladsen. En komfortabel position, men Brøndbys cheftræner Alexander Zorniger hviler ikke på laurbærerne. - Vi er i en komfortabel position. Men der bliver ikke uddelt sølvmedaljer i vinterpausen og DBU Pokalen bliver heller ikke uddelt efter tredje runde, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Men selvfølgelig er vi i en position nu, hvor spillerne, fans og klubben kan se, at vi har udviklet os på et højt niveau. Vi har haft et godt halvår, men det bliver der som sagt ikke uddelt medaljer for, så nu skal vi bygge på taktisk og udvikle vores spil. Tyskeren sammenligner udviklingen af Brøndby-holdet med udformningen af en træskulptur. Når den rå facon er på plads, kan der arbejdes med detaljerne. - Man kan sammenligne det lidt med en træskulptur. Først giver man den en mere usleben figur - den overordnede form - og så småt kommer man tættere og tættere på den endelige version. Da Zorniger i sommers kom til Brøndby, havde han en meget kort opstartsperiode til at forberede holdet til kampene i. Vinteropstarten i Danmark er meget længere, og selvom det glæder Zorniger, er der alligevel nok at tage fat på. - Desværre har vi ikke den mulighed med alle spillerne. U/21-landsholdsspillerne er væk på træningslejr med landsholdet Joel Kabongo er væk med U/19-landsholdet. Vi må også se med Teemu Pukki i forhold til hvornår han kan begynde at træne med. Vi skal integrere Paulus Arajuuri, så der er mange ting at gøre lige nu. - Men selvfølgelig hjælper det os, at vi har fem og en halv uge til at bygge op. Brøndbys første opgave i Superligaen i foråret er mod FC København den 19. februar i Telia Parken.

Mest kommenterede nyheder