3POINT
Nyheder28. jul. 2016

Zorniger: Murphys Lov i praktisk funktion

Brøndby-træner Alexander Zorniger kalder det Murphys Lov i praktisk funktion, at Brøndby skal møde et Bundesliga-hold. Men han glæder sig til udfordringen, som

3point person
3point.dk28. jul. 2016

Brøndby-træner Alexander Zorniger kalder det Murphys Lov i praktisk funktion, at Brøndby skal møde et Bundesliga-hold. Men han glæder sig til udfordringen, som vil være en god test af de blågules niveau. Alexander Zorniger er tilbage i hjemlandet, hvor Brøndby torsdag aften spiller det første af to opgør mod Hertha Berlin. Zorniger har været en del i de tyske medier de seneste dage og til Berliner Morgenpost siger han følgende om Brøndbys nuværende styrke: - Jeg tror ikke, at vi på nuværende tidspunkt ville være et Bundesliga-hold. Til Der Tagesspiegel siger Zorniger blandt andet om lodtrækningen, at han vidste, at de ville trække et Bundesliga-hold. - Jeg vidste, vi ville trække et Bundesligahold. Det er Murphys lov i praktisk funktion. For os er det interessant at kunne måle sig mod en sådan modstander. Om det er en fordel for Brøndby at være i gang med turneringen til mødet med Hertha, svarer han: - Det kan det være, men jeg er sikker på, at Bundesligaens fodboldmæssige kvalitet opvejer denne fordel. Der gør jeg mig ikke de store forhåbninger. Det berlinske trænerteam ved præcis, hvad de skal gøre mod os, for at få os i vanskeligheder. Der er kampstart i Berlin torsdag aften klokken 20.15.

Mest kommenterede nyheder