Zorniger med rørende hilsen til fans: Kærligheden, som vi føler fra fansene, er den mest værdifulde titel i min karriere
Den tidligere Brøndby-træner skriver i en kommentar på den video, som Alexander Zornigers kone lagde op på sin Instagram-profil i går, at den mest værdifulde ti

Den tidligere Brøndby-træner skriver i en kommentar på den video, som Alexander Zornigers kone lagde op på sin Instagram-profil i går, at den mest værdifulde titel, som han og familien har vundet i sin tid i Brøndby, er kærligheden fra klubbens mange fans. FOTO: Mikkel Johansen / Joh-Foto Alexander Zorniger blev som bekendt afskediget af Brøndby på et pressemøde i går formiddags. Siden fyringen i går har det strømmet ind med positive tilkendegivelser fra klubbens mange fans til Zorniger og hans kones Instagram-profil, der går under navnet 'kristinavomdorf'. Zornigers rørende besked til fansene kan ses i videoens kommentarspor og er skrevet af Zorniger selv fra en profil kaldet 'az.5038', bekræfter hans kone i en Mystory. - Wow... Jeg har været rørt i mange øjeblikke på og uden for banen i løbet af mine to og et halvt år, men kærligheden, som Kristina, lille Liva (Zornigers datter, red.) og jeg føler fra fansene lige nu, er måske den mest værdifulde titel, jeg og min familie har vundet i min karriere. Det handler ikke kun om respekt, men ren kærlighed. Og det er svært at opnå, hvis folk kun kender mig for måden, jeg udfører mit job på. - Ingen ord kan beskrive, hvad det betyder for os. Jeg følger normalt ikke med i medierne og især ikke i kommentarer omkring min person, men jeg kan forsikre jer om, at jeg lover at læse alle jeres kommentarer igennem i løbet af de næste par dage. På forhånd undskylder jeg over ikke at kunne svare på hvert enkelt besked. Tusind tak, slutter tyskeren efterfulgt af en gul, blå og rød hjerte-emoji. Zorniger og familien fortsætter med at bo i Danmark et stykke tid endnu.