3POINT
Nyheder6. maj 2018

Zorniger kritiserer midtbanen: Den ungdomstræner der har bildt dem ind at det var en god idé, må virkelig være et fjols

Alexander Zorniger var ikke tilfreds med sit hold i første halvleg, og langer især ud efter sine to 8'ere. Han erkender dog, at tingene blev bedre i anden halvl

3point person
3point.dk6. maj 2018

Alexander Zorniger var ikke tilfreds med sit hold i første halvleg, og langer især ud efter sine to 8'ere. Han erkender dog, at tingene blev bedre i anden halvleg, hvor han mener at Brøndby var bedst. Brøndby spillede søndag 1-1 i Telia Parken mod FC København efter en kamp, som Alexander Zorniger tager både positive og negative ting med fra. - Det var en kamp med to forskellige halvlege. I første halvleg faldt vi tilbage til gamle strukturer, hvor vi var passive. Vi prøvede at ændre det til en 4-4-2, men vi var ikke aggressive nok. Vi gjorde det meget, meget bedre i anden halvleg. Jeg synes, København vandt første halvleg og vi vandt anden. Vi skabte store målchancer, fortæller Zorniger til 3point.dk. Efter en ringe første halvleg måtte Zorniger tage affære, og det betød at Lasse Vigen kom ind på den centrale midtbane efter pausen. - Han spillede en fremragende kamp. Ingen af 8'erne var med i kampen i første halvleg, de var også ude i de dér glidende tacklinger. Den ungdomstræner der har bildt dem ind at det var en god idé, må virkelig være et fjols. Men i anden halvleg tog vi os bedre af bolden når vi fik den. Med pointet er Brøndby nu seks point foran FC Midtjylland, der dog har en kamp i baghånden. Men det betyder ikke, at Brøndby er begyndt at kigge i tabellen - selvom Zorniger erkender, at det ser godt ud. - Først og fremmest handler det om denne kamp. Kampen viste præcist, også forud for de næste fire kampe, at hvis vi spiller vores spil, så kan vi vinde dem alle fire. Hvis vi ikke spiller vores spil, så bliver det tricky. Men lige nu er vi seks point foran, og det er en del. Hvis man bare kigger på tabellen, var det et vigtigt point. Hvis de vinder i morgen og vi havde tabt, havde vi kun været to point foran. Nu fører vi med tre point og en bedre målscore. - Vi har ikke tabt nu i 27 kampe. Vi vil ikke tabe nogle af de sidste kampe, så vi kigger ikke på hvad vi skal gøre for at vinde mesterskabet eller noget andet. Det handler om at finde den rigtige præstation, og det viser kampen i dag. Brøndbys næste opgave er pokalfinalen mod Silkeborg på torsdag.

Mest kommenterede nyheder