3POINT
Nyheder2. feb. 2017

Zorniger klar i mælet: Spillerne skal præstere og tie stille

Alexander Zorniger vil se sine spillere præstere på banen i foråret og ikke høre så meget snak, heller ikke fra agenter. Brøndby-truppen er taget på træningslej

3point person
3point.dk2. feb. 2017

Alexander Zorniger vil se sine spillere præstere på banen i foråret og ikke høre så meget snak, heller ikke fra agenter. Brøndby-truppen er taget på træningslejr i Dubai, hvor forberedelserne til derbyet den 19. februar er i fuld gang. Tabet af Andrew Hjulsager tvinger den tyske træner til at ændre i sin idealopstilling og her er flere muligheder i spil. - Vi ser på, hvem der kan gå ind på den position. Vi kan lade Rodolph (Austin, red.) spille 6'eren og rykke Christian Nørgaard op som 8'er. Men Christian var vel sammen med Thomas Delaney de bedste 6'ere i det første halve år, så den er også svær. Vi må se, hvordan Frederik Holst griber situationen an, hvordan det går Zsolt (Kalmár, red.) og så får vi forhåbentlig Lebo (Lebogang Phiri er syg, red.) tilbage. Vi må også se, hvordan det går med Rezan Corlu. Alle skal præstere, lyder det fra Brøndby-træneren til Brøndby Indefra. Nu er transfervinduet også smækket i og Zorniger vil se mere handling end ord fra sine spillere. Han er klar i mælet: - Alle skal steppe up. De kan ikke gemme sig længere, som nogle gjorde i efteråret. Der er ikke flere undskyldninger. Jeg vil ikke høre noget fra deres agenter eller noget om, hvorfor de ikke får chancen. De skal præstere og tie stille. Brøndby spiller første testkamp i Dubai i dag klokken 12.30 dansk tid.

Mest kommenterede nyheder