3POINT
Nyheder27. jul. 2016

Zorniger jubler over 2.000 Brøndby-fans i Berlin

Brøndby-træner Alexander Zorniger glæder sig over at Brøndbys fans møder talstærkt op i Berlin. Det betyder rigtig meget for holdet, siger han. Alexander Zornig

3point person
3point.dk27. jul. 2016

Brøndby-træner Alexander Zorniger glæder sig over at Brøndbys fans møder talstærkt op i Berlin. Det betyder rigtig meget for holdet, siger han. Alexander Zorniger er tilbage i sit hjemland, hvor Brøndby torsdag aften skal spille Europa League mod Hertha Berlin. Kampen er totalt udsolgt og blandt de 19.000 kommer 2.000 blågule fans og det glæder Zorniger. - I min tilgang til fodbold betyder støtten fra holdets fans rigtig meget, for vi ønsker at spille offensiv og underholdende fodbold for fansenes skyld. Det skal være sjovt at se os spille. Derfor er det også ”unglaublich”, at der kommer næsten 2.000 Brøndby-fans på stadion i morgen, siger han til klubbens hjemmeside. - Det betyder rigtig meget for holdet. Vi så mod Hibernian, hvor meget stemning vores fans kan skabe. Brøndby Stadion var halvt fyldt, men det lød som om, at stadion var mere end fyldt, ja, næsten dobbelt fyldt. Så jeg er sikker på, at de næsten 2.000 Brøndby-fans kommer til at levere en fantastisk kulisse for vores spillere, og det er vi taknemmelige for. Der er returopgør i Brøndby torsdag i næste uge.

Mest kommenterede nyheder