Zorniger: Jeg ville være glad for at få Halimi
Cheftræneren vil bestemt være glad for at se den tidligere Brøndby-spiller trække den gule trøje over hovedet igen og udelukker ikke, at Halimi kunne være en mu

Cheftræneren vil bestemt være glad for at se den tidligere Brøndby-spiller trække den gule trøje over hovedet igen og udelukker ikke, at Halimi kunne være en mulighed, inden transfervinduet lukker. I sidste sæson havde Brøndby lejet Besar Halimi i bundesligaklubben Mainz, der nåede at spille 19 kampe og score syv mål for de blå-gule, og midtbanespilleren var da også en af Zornigers fortrukne i lange perioder af sæsonen. Lejeaftalen med Halimi udløb denne sommer, men nu er den lille vævre tekniker på tale igen. Således kunne Jan Bech i optakten før Esbjerg-kampen for en uge siden på TV3+ fortælle, at der 'ville ske en ting eller to' mere, inden transfervinduet smækkede i - og understregede, at der var tale om tilgange. Zorniger pustede yderligere til rygterne, da han efter 2-1-sejren over Vendsyssel kunne fortælle, at transfervinduet nok ikke var helt overstået endnu. - Vi kigger stadig efter nye spillere. Vi kan virkelig bruge en af spillerne, som vi er på udkig efter, som virkelig vil bringe os noget, fortalte Zorniger efter kampen til Canal 9. Direkte adspurgt, om en af spillerne var Besar Halimi, svarede Zorniger: - Jeg ville være meget glad for at få Besar Halimi her, for han kender vores måde at spille på. Han er aldrig bange for at tage imod bolden med spillere omkring sig og er altid spilbar, men vi må se. Lige nu er holdet godt, men jeg synes, at vi kan se, at vi har brug for en af de to spillere, som vi kigger på. Se videoen, hvor Zorniger fortæller om blandt andet Halimi, her: