Zorniger: Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange fans der er kommet hen til mig for at sige: 'Giv os nu det mesterskab, please.'
Brøndbys fans drømmer om guld, og Alexander Zorniger håber, at han kan levere det. Brøndby lå længe nummer et i Superligaen og bare vandt og vandt. FC Midtjylla

Brøndbys fans drømmer om guld, og Alexander Zorniger håber, at han kan levere det. Brøndby lå længe nummer et i Superligaen og bare vandt og vandt. FC Midtjylland havde dog også en god stime, og på sidste spillerunde i 2017 overhalede ulvene så de blå/gule fra Vestegnen. Alexander Zorniger ved, at Brøndby kommer til at spille om mesterskabet, og han håber, at han kan levere, hvad rigtig mange Brøndby-fans har spurgt ham om. - Vi ved, vi kommer til at spille med om guldet, og det bliver et spændende forår for alle i klubben. Det er ikke noget pres ud over det sædvanlige. Sådan er det at være i Brøndby. Her går man på banen for at vinde hver eneste kamp, udtaler han til Ekstra Bladet og fortsætter; - Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange fans der er kommet hen til mig for at sige: 'Giv os nu det mesterskab, please.' Men vi skal kunne håndtere det, og jeg håber, vi kan give fansene mesterskabet efter 36 runder. Læs hele det store og anbefalelsesværdige interview med Zorniger her. I morgen gælder det som bekendt først FCK i pokalturneringen, inden Lyngby efter planen er modstanderen den 11. februar. Den kamp kan dog blive aflyst, hvis Lyngby går konkurs inden.