Zorniger: Jeg kæmpede for, at Nørgaard blev
Cheftræneren var ikke villig til at give slip på en af holdets helt store profiler, men kan samtidig godt forstå, at Nørgaard drog på et udlandseventyr i italie

Cheftræneren var ikke villig til at give slip på en af holdets helt store profiler, men kan samtidig godt forstå, at Nørgaard drog på et udlandseventyr i italienske Fiorentina og Serie A. Nu forventer han en erstatning. Brøndby annoncerede torsdag aften, at man havde nået en aftale om salget af fan-favoritten Christian Nørgaard til italienske Fiorentina. Zorniger kunne efter Vejle-kampen fortælle, at han med næb og klør havde gjort alt, hvad han kunne, for at holde Christian Nørgaard i klubben. Zorniger var sikker på, at han ikke ville give slip på midtbanespilleren, men måtte i sidste ende lade Nørgaard forfølge sin drøm. - Jeg var sikker på, at jeg ikke ville give slip på Christian Nørgaard. Jeg var helt sikker, og jeg fortalte det til alt og alle, der ville eller ikke ville vide det. Men det er fodbold, og vi er inde i transferperioden. Under normale omstændigheder vil han (Hany, red.) blive her, men under normale omstændigheder var Christian Nørgaard også blevet her, lød det fra Zorniger til 3point.dk efter Vejle-kampen og kunne fortælle, at han havde kæmpet for Nørgaard; - Jeg kæmpede for ham. Jeg er ikke interesseret i, om man fortjener et udlandsophold. Jeg er interesseret i at præstere, og jeg fortalte ham, hvorfor det kunne blive tricky at tage videre til en af de bedste ligaer nu, men jeg forstår da, at han tog chancen. Men han havde en kontrakt. Jeg kunne sagtens beholde ham. Men jeg forstod klubben - og nu forventer jeg en erstatning fra klubben. Læs også: Troels Bech om Nørgaard-salg: Ikke den spiller vi aller helst ville sælge Brøndby havde hverken profilerne Hany Mukhtar, som er skadet, eller Nørgaard, som er solgt, med til opgøret mod Vejle. Zorniger erkender, at der på nuværende tidspunkt er meget fokus på de to vigtige pladser, men fortæller i samme moment, at man ikke kan erstatte Nørgaard en til en. - Du kan ikke få det en til en. For han ved, hvordan vi spiller, og han har fysikken også. Det vidste vi. Nu handler det bare om, at vi vender stenene og skaber et nyt, flot billede. Det vil tage tid, og vi troede ikke, vi skulle bruge den tid, for nu skal vi møde Hobro, men også andre rigtig, rigtig gode hold i Europa, og det kan blive virkelig tricky, hvis vi ikke finder vores struktur til den tid. - Han (Nørgaard, red.) er væk nu og kan ikke hjælpe os i fremtiden, men han er præcis en af to midtbanespillere, som havde evnen til at gøre sine holdkammerater bedre, så der er selvfølgelig fokus på de pladser lige nu, og vi er nødt til at finde nogle, som kan erstatte dem. Det er ikke kun de tekniske kvaliteter, vi skal finde, vi skal også finde spillere med den rette mentalitet, der kan spille på de her positioner og tror på, hvad de laver. Som du kan læse her, bekræftede Troels Bech overfor 3point.dk efter kampen, at man allerede var på udkig efter en afløser.