3POINT
Nyheder30. nov. 2016

Zorniger hylder fansene: Måske gjorde de forskellen

Alexander Zorniger var glad og tilfreds med sejren i Randers. Det var ikke altid en velspillet kamp, men måske gjorde de mange medrejsende Brøndby-fans forskell

3point person
3point.dk30. nov. 2016

Alexander Zorniger var glad og tilfreds med sejren i Randers. Det var ikke altid en velspillet kamp, men måske gjorde de mange medrejsende Brøndby-fans forskellen, siger tyskeren. Onsdag aften sikrede Brøndby sig en vigtig sejr i topkampen mod Randers. Christian 'Greko' Jakobsen var manden, der gjorde det til slutresultatet 1-0 til de blågule. Cheftræner Alexander Zorniger er glad på Jakobsen og Brøndbys vegne. - Jeg var faktisk ikke tilfreds med størstedelen af kampen, og jeg så det faktisk ikke helt. Men jeg er glad på hans (Christian 'Greko', red.) vegne, for jeg tror det var hans første sæsonmål - og det var et vigtigt ét. Så jeg er selvfølgelig glad på hans og vores vegne, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Det var en okay præstation. Men begge hold kunne have været tilfredse med 0-0 eller 1-1, for begge mandskaber missede muligheder, særligt i første halvleg. I anden halvleg blev det en hård kamp. Vi havde kun haft tre dages hvile og modstanderen havde af en eller anden grund haft fem. Men hvis man vinder, må der være en særlig kvalitet på banen. - I dag havde vi troen på at vi kunne score, lige meget om det var i det 85. minut. Det er jeg tilfreds med. Anden halvleg blev særligt en herrefight med mange dueller og Zorniger vil ikke tilskrive banen en del af skylden, selvom han godt ved, hvor den bedste bane i landet ligger. - Det var vigtigt, at vi accepterede, at det også blev en del fight. Særligt i anden halvleg var der mange dueller, og det var hårdt arbejde for vores centrale forsvarsspillere. - Banerne er heller ikke de bedste nu, bortset fra Brøndby Stadion. Af en eller anden grund er det rækkens bedste bane. Slutteligt har tyskeren stor ros til overs for det fyldte udebaneafsnit, som Brøndby præsterede en onsdag aften i Randers. Måske var det det, der gjorde forskellen, siger han. - Det handler primært om at vinde for os nu. De har selvfølgelig hele tiden været maksimumn tre point efter os, så det var en vigtig sejr. Det var vigtigt for spillerne og det var vigtigt for fansene, der støttede os i alle 90 minutter. - Alle dele af kampen, var det ikke en kamp der opfordrede til det, så hvis de ville have stoppet, ville jeg ikke have været overrasket. Men sådan er Brøndby-fans ikke. De støtter til sidste minut. Det var måske det, der gjorde forskellen. Det føltes mere som en hjemmekamp, end som en udekamp. Næste udfordring for Brøndby er på søndag, hvor det gælder Esbjerg.

Mest kommenterede nyheder