Zorniger: Hverken tilfreds eller utilfreds
Brøndbys træner Alexander Zorniger er hverken tilfreds eller utilfreds med sit hold ovenpå indsatsen mod Hertha Berlin torsdag aften. Han mener stadig, Brøndby

Brøndbys træner Alexander Zorniger er hverken tilfreds eller utilfreds med sit hold ovenpå indsatsen mod Hertha Berlin torsdag aften. Han mener stadig, Brøndby har mulighed for at gå videre. Torsdag aften tabte Brøndby 0-1 til Hertha Berlin i Tyskland. Men holdet var ikke uden muligheder i kampen, og cheftræner Alexander Zorniger var bestemt ikke utilfreds efter nederlaget. - Jeg er hverken tilfreds eller utilfreds. Det var ikke et dårligt resultat, men det kunne have været bedre. Alt er ikke helt på plads endnu. Men i anden halvleg så man, hvad vi kan gøre. Der var det os os, der satte dagsordenen og ikke dem, sagde Zorniger efter kampen til 6’eren. Brøndbys tyske cheftræner har overhovedet ikke opgivet missionen om at gå videre til Play-off kampene i Europa League, men han insisterer på at holdet leverer en god indsats i returkampen. - Vi kan helt klart slå dem. De er favoritter, og det er der en grund til. Men hvis der er en lille chance, skal vi gribe den. Vi skal give alt i hver enkelt situation og ikke tænke, vi risikerer at blive flove. Returkampen mod Hertha Berlin sparkes i gang på torsdag kl 20:15 på Brøndby Stadion.