Zorniger: Hobro minder om Lyngby
Alexander Zorniger har roser til Kirkevold og Antipas, og sammenligner Hobro med Lyngby. Quincy Antipas var populær, da han var i Brøndby, og i morgen møder han

Alexander Zorniger har roser til Kirkevold og Antipas, og sammenligner Hobro med Lyngby. Quincy Antipas var populær, da han var i Brøndby, og i morgen møder han sit gamle hold. Angriberen fra Zimbabwe får inden kampen hos af Brøndby-cheftræner Alexander Zorniger. - Hobro IK har gjort det godt i denne sæson i Alka Superligaen. De har en klar gameplan, og det virker til, at alle på holdet kender deres roller. I Kirkevold og Antipas har de to angribere, som komplimenterer hinanden rigtig godt, og de kan gøre det svært for alle, udtaler Zorniger til Brondby.com Hobro er Brøndbys modstander i morgen, og Alexander Zorniger sammenligner de jyske oprykkere med Lyngby. - Hobro IK er et hold som ikke er bange for at bruge deres fysik, og deres defensive organisation er stærk. På mange måder minder Hobro IK mig om Lyngby i sidste sæson. Lyngby var også oprykker, og der var ikke store forventninger til dem, men Lyngby viste hurtigt, at kombinationen af ældre, rutinerede spillere og unge spillere med masser af vilje gav dem et stærkt fundament, som kunne udfordre de fleste. Sidste sæson havde Brøndby det svært mod Lyngby, der som bekendt sluttede som nummer tre. To sejre og to nederlag blev det således til. Hobro - Brøndby sparkes i gang søndag kl. 18.00 på DS Arena.