Zorniger: Havde chancer nok til at lukke kampen
Alexander Zorniger var generelt tilfreds med indsatsen mod Slavia Prag, selvom han mener at Brøndby havde chancer nok i anden halvleg til at vinde kampen. FOTO:

Alexander Zorniger var generelt tilfreds med indsatsen mod Slavia Prag, selvom han mener at Brøndby havde chancer nok i anden halvleg til at vinde kampen. FOTO: Louissa Hansen Brøndby spillede mandag eftermiddag 2-2 med Slavia Prag i vinterens sidste træningskamp. Søndag går det løs i DBU Pokalen, når FC København venter i Telia Parken. Alexander Zorniger var generelt set tilfreds med hvad han så mod de tjekkiske mestre, men mener, at Brøndby havde chancer nok i anden halvleg til at vinde kampen. - Jeg var tilfreds med hvad jeg så, ikke med resultatet. Vi havde chancer nok i anden halvleg til at lukke kampen, men det gjorde vi ikke. Nogle af de vigtige spillere blev trætte mod slutningen af kampen efter en lang træningslejr. Men det meste af tiden så det godt ud, siger cheftræneren til Brøndby Indefra. Se også: Billeder: Brøndby - Slavia Prag Zorniger fremhæver blandt andre Hany Mukhtar, midtstopperne, bortset fra de to mål, og Teemu Pukki som nogle af de spillere, der gjorde det fint i opgøret. Brøndby rejser hjem fra Dubai tirsdag, holder en fridag onsdag, og så fortsætter forberedelserne frem mod derbyet torsdag hjemme i Danmark.