3POINT
Nyheder30. apr. 2018

Zorniger: Har et fremragende forhold til vores fans - udover de 50-80 som gjorde noget virkelig dumt

Alexander Zorniger har et fremragende forhold til Brøndbys fans, men understreger samtidig at han ikke accepterer handlinger, som den en gruppe tilhængere laved

3point person
3point.dk30. apr. 2018

Alexander Zorniger har et fremragende forhold til Brøndbys fans, men understreger samtidig at han ikke accepterer handlinger, som den en gruppe tilhængere lavede, da de angreb en bus med FCK-fans. Brøndby har præsteret fantastisk i starten af mesterskabsslutspillet i denne sæson af Alka Superligaen. Det er blevet til seks sejre i de første seks kampe, og det aftvinger respekt. - Det er vist ikke første gang, vi vinder seks kampe i træk. Men det er på et højere niveau nu, for det er mod de bedste hold i ligaen. Jeg sagde det også sidste år, det er vigtigt at have en stærk trup, for i slutningen af sæsonen kan der være samlet mange gule kort, der kan være spillere der bliver skadet eller trætte. Så skal drengene på bænken være klar til at gå ind og præstere, siger Alexander Zorniger til 3point.dk. Når man præsterer som Brøndby gør for tiden, får man også stor hyldest fra fansene. Det sætter Zorniger stor pris på, men understreger også, at enkelte fans' handlinger ikke hører hjemme i fodbold. - Udover de 50-80 fans, som gjorde noget virkelig, virkelig dumt i ugens løb, så har jeg et fremragende forhold til vores fans. Jeg kan sige helt klart, at de er ikke fans, dem der er involveret i sådan noget. De er folk med slemme, slemme individuelle problemer, og det skal de håndtere. Men de andre fans elsker mig, og jeg elsker dem. Specielt når vi vinder, siger Zorniger med hentydning til de Brøndbytilhængere, der i fredags angreb en gruppe FCK-fans. De fans, der holder sig fra den slags, er der til gengæld ingen tvivl om, at Zorniger værdsætter meget højt. - I de sidste fire kampe har vi været bagud i tre af dem, og vi har stadig vendt kampene. De stopper ikke med at bakke os op med al den energi, de har. Jeg er ret sikker på, de har været lige så udmattede som jeg var i dag, da jeg løb ned til den anden fenerbahce. Det var ikke for at være uhøflig, men jeg var bare helt, helt smadret. Men de vil jo gerne have mindst en titel i slutningen, og de gør alt hvad de kan for at hjælpe os til at vinde den. Får de så en titel til sommer? - Jeg er træner. Ikke Jesus. Om Zorniger - Jesus eller ej - kan føre Brøndby til en titel kan vi få endnu et fingerpeg om på søndag, når holdet gæster FCK i Parken.

Mest kommenterede nyheder