3POINT
Nyheder30. jan. 2017

Zorniger: Godt tidspunkt for Kalmár og Brøndby

Brøndby har sikret sig den ungarske midtbanespiller Zsolt Kalmár på en lejeaftale fra RB Leipzig. Alexander Zorniger kender ham fra fælles fortid og ser skiftet

3point person
3point.dk30. jan. 2017

Brøndby har sikret sig den ungarske midtbanespiller Zsolt Kalmár på en lejeaftale fra RB Leipzig. Alexander Zorniger kender ham fra fælles fortid og ser skiftet som det rigtige på det rette tidspunkt. FOTO: brondby.com Midtbanen i Brøndby er styrket. 21-årige Zsolt Kalmár kommer til klubben på en halvandet år lang lejeaftale fra den tyske klub RB Leipzig. Netop i Leipzig har Kalmár en fælles fortid med Alexander Zorniger, som giver ungareren dette skudsmål med på vejen. - Zsolt er en talentfuld spiller, som kom til Leipzig i sommeren 2014, så han kender spillestilen. Han har meget, offensiv kvalitet, og selv om han stadig skal udvikle sig defensivt, har han igennem flere år i Leipzig lært kerneprincipperne i genpresset. Han har en god højrefod, og han kan sætte fart med bolden, siger han til klubbens hjemmeside og kalder skiftet for det rette på det rette tidspunkt. - Det er en ung spiller, som skridt for skridt skal udvikle sig, og dette er et godt tidspunkt for dette skifte – både for ham selv og for Brøndby IF. Zsolt Kalmár skal spille i trøje nummer 11 i Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder