3POINT
Nyheder20. feb. 2019

Zorniger-fyring kom bag på Arajuuri: Det har været følelsesladet

Paulus Arajuuri blev meget overrasket over at høre, at Alexander Zorniger var blevet fyret i Brøndby, men han opfordrer til at se fremad og arbejde på at vende

3point person
3point.dk20. feb. 2019

Paulus Arajuuri blev meget overrasket over at høre, at Alexander Zorniger var blevet fyret i Brøndby, men han opfordrer til at se fremad og arbejde på at vende den dårlige stime. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Det kom som et chok, da Alexander Zorniger forlod Brøndby. I hvert fald for Paulus Arajuuri, som har haft et par meget specielle dage i starten af denne uge. - Det har selvfølgelig været følelsesladet. Der er sket rigtig mange ting omkring klubben, og jeg tror ikke nogen af os havde forberedt os på det, men det er en ny start, og vi må se fremad, finde ny energi og træne hårdt frem mod søndag, siger Arajuuri til 3point.dk. - Som spiller tænker du ikke så meget på den slags, du prøver bare at gøre dit arbejde. Vi gik ud for at vinde kampen mod Esbjerg, men lykkedes ikke med det, og så kom nyheden. Det var ikke noget, vi havde tænkt ret meget over. Vi har haft gode tider med Alex her i klubben, men nu er det en ny tid, og vi er motiverede, for vi ved, at vi spillere har ansvaret for at vende det. Han mener helt sikkert, at truppen stod bag Alexander Zorniger til det sidste. - Ja, absolut. Jeg har aldrig tvivlet et sekund på, at alle støttede ham. Vi er et meget ydmygt hold, og vi har haft en god opstartsperiode. Der er ikke en eneste spiller på det hold, der ikke vil give alt for Brøndby. Men vi performede ikke, og nogen skal jo finde en årsag. Han afviser også, at Zorniger skulle have slidt for meget på sine omgivelser. - Selvfølgelig havde Alex en speciel stil, og det var også nyt for mig. Men han har givet klubben og os spillere så meget, og vi har haft gode succeser, så selvom det er en speciel måde at arbejde på, har det givet os stor succes. Om trænerskiftet giver pote for Brøndby kan vi få et fingerpeg om på søndag, når holdet møder Randers FC.

Mest kommenterede nyheder