Zorniger: Fra et offensivt synspunkt var det en spektakulær kamp
Alexander Zorniger var meget tilfreds med Brøndbys offensiv, men erkender at defensiven haltede mod FC Helsingør søndag. Umiddelbart er det svært at være utilfr

Alexander Zorniger var meget tilfreds med Brøndbys offensiv, men erkender at defensiven haltede mod FC Helsingør søndag. Umiddelbart er det svært at være utilfreds, når man har vundet 6-1 i en Superligakamp. Det var Alexander Zorniger da heller ikke helt, men han erkender, at der var nogle defensive problemer, som Brøndby skal arbejde med. - Fra et offensivt synspunkt var det en spektakulær kamp. Generelt kan vi beskytte vores spil en smule bedre, nogle situationer skal vi forsvare bedre, men det er tricky, for drengene vil bare ud og spille fodbold. Så skaber vi en masse målchancer, men selvfølgelig kan vi også indkassere målchancer i nogle situationer. Det vil jeg gerne have, vi håndterer på en bedre måde. Især i første halvleg. Vores restforsvar var ikke lige så godt som normalt. Vi havde en masse offensive spillere, og i nogle situationer manglede de defensivt, fordi de tænkte, at de forsvarende spillere bare ville vinde bolden, og så står vi i den rigtige position til at modtage den. Det er ikke den slags defensivt arbejde, jeg kan lide at se, sagde Zorniger efter kampen til 3point.dk, og konstaterede: - Brøndbys stil er velkendt for vores spektakulære stil. Tilskuerne skal underholdes, og det gjorde vi i dag. Netop den underholdende offensiv var et samtalepunkt for mange efter opgøret, og Zorniger er da også meget tilfreds med sine angribere. - Teemu så meget fit ud, også da vi skiftede til 4-4-2 og lagde ham ud på højre kant. Han er på sporet scoringsmæssigt igen ligesom Hany, og det er vigtigt. Jan havde også en god uge på træningsbanen, Kevin gør det bedre og bedre. Vi har den rigtige power i angrebet i øjeblikket. Om Brøndbys offensiv kan fortsætte med at sprudle vil vise sig på torsdag, når holdet gæster Herning.