Zorniger forventer et Esbjerg-hold der står dybt
Alexander Zorniger forventer et Esbjerg-mandskab, der kommer til at stå dybt og forsøge at lukrere på omstillinger. Det skal Brøndby løse langt bedre end i førs

Alexander Zorniger forventer et Esbjerg-mandskab, der kommer til at stå dybt og forsøge at lukrere på omstillinger. Det skal Brøndby løse langt bedre end i første kamp mod oprykkerne. FOTO: Mikkel Johansen / Joh-Foto Brøndby IF skal søndag en tur til det vestjyske, hvor oprykkerne fra Esbjerg fB venter. Og de blågule har revanche til gode efter 1-0-nederlaget til dem på Brøndby Stadion tidligere på sæsonen. Alexander Zorniger forventer et Esbjerg-hold, der ligesom på Brøndby Stadion, vil komme med et lavt udgangspunkt og forsøge at lukrere på omstillinger. - Det var ikke en af vores bedste kampe, sidst vi mødte Esbjerg fB. Vi lykkedes med at producere en række chancer, selvom Esbjerg fB stod dybt, og så slog de til på en omstilling i slutningen af kampen. Jeg forventer, at de også vil stå dybt i morgen, og det afgørende for os vil derfor være, hvor gode vi er til at håndtere deres omstillinger, siger han til klubbens hjemmeside. - Netop omstillinger var vi dårlige til mod FC Nordsjælland i sidste runde, og vi formåede ikke at kontrollere deres opspilsbolde, ligesom vi ikke var gode i duellerne, uanset om det var i forsvaret, oppe foran eller på midten. Jeg har set en rigtig god reaktion fra spillerne til ugens træning, hvor vi blandt andet har arbejdet med vores defensive arbejde. Nu skal vi ud og levere bedre end vi gjorde i søndags og tage tre point med hjem. Kampen mellem Esbjerg og Brøndby spilles i morgen søndag med kickoff klokken 18.00 i Esbjerg.