Zorniger før Vendsyssel: Vi skal vise kvaliteten som hold
Cheftræneren vil til dagens opgør foretage rokeringer i start 11'eren, men ikke desto mindre skal Brøndby-mandskabet vise kvaliteten gennem kollektivet på banen

Cheftræneren vil til dagens opgør foretage rokeringer i start 11'eren, men ikke desto mindre skal Brøndby-mandskabet vise kvaliteten gennem kollektivet på banen til dagens kamp mod Vendsyssel. Brøndby skal søndag eftermiddag forsøge at rejse sig ovenpå to nederlag i træk i Alka Superligaen, når de møder oprykkerne fra Vendsyssel FF i Hjørring. Zorniger forventer, at oprykkerne vil spille med deres styrke, som er en kompakt midtbane, og omstillinger med teknisk dygtige og hurtige spillere. - Vendsyssel FF har nogle gode og hurtige spillere offensivt, og de har spillet nogle gode kampe her i starten af sæsonen. De er aggressive med bolden og hurtige i deres omstillinger. Vi forventer, at Vendsyssel FF vil spille med deres styrke - en kompakt midtbane og hurtige omstillinger med teknisk dygtige spillere, fortæller Zorniger til Brøndbys hjemmeside. Læs også: Kabongo inden Vendsyssel-kamp: De vil gøre alt for at slå os Zorniger lægger ikke skjul på, at der bliver lavet rokeringer til dagens kamp, men uagtet af hvem der starter inde, så skal Brøndby ud at vise kvaliteten som hold. - Vi kommer til at lave rokeringer i startopstillingen, så vi er friske, ikke blot i benene, men også i hovederne. Men uanset hvem, der starter inde, er vores styrke, når vi spiller som et hold. Det er ikke nok at tro på, at vi individuelt har kvaliteten til at vinde en kamp. Vi skal vise kvaliteten som hold. Kampen sparkes i gang i Hjørring klokken 16.00.