3POINT
Nyheder16. aug. 2018

Zorniger før Subotica: Energien fra tribunerne kan løfte os videre ud i Europa

Cheftræneren vil gøre tingene færdige i aftenens opgør mod Spartak Subotica på Brøndby Stadion og fortæller i samme moment, at fansene kan komme til at spille e

3point person
3point.dk16. aug. 2018

Cheftræneren vil gøre tingene færdige i aftenens opgør mod Spartak Subotica på Brøndby Stadion og fortæller i samme moment, at fansene kan komme til at spille en vigtig rolle. Brøndby skal forsøge at spille sig videre fra Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde, når de her til aften møder serbiske Spartak Subotica i returopgøret mellem de to klubber, som de blå-gule går ind til med en sejr på to mål. Zorniger vil gerne se, at man er tro mod spillestilen, og at man formår at gøre arbejdet færdigt på hjemmebanen. - Vi skal gøre arbejdet færdigt i morgen aften (i aften, red.). Vi vil altid være tro mod vores spillestil, men vi skal ikke spille naivt. Vi skal derfor tage vores energiske måde at spille på og kombinere det med at spille med europæisk kløgt og snilde. Det kræver fuldt fokus, og vi skal have hovedet med i kampen i alle 90 minutter og gøre, hvad der kræves for at gå videre, siger Zorniger til Brøndbys hjemmeside. Brøndby måtte som bekendt se sig besejret af FC København i weekendens intense derby, men ikke desto mindre ved Zorniger og resten af truppen, at de har et højt niveau, og at hjemmebanen i aften kommer til at spille en vigtig rolle. - Vi har store forventninger til os selv, og i de sidste tolv måneder har vi kun tabt et par kampe, så vi ved, at vi har et højt niveau, og at vi kan tage de rigtige beslutninger i løbet af en kamp. Men uanset om det er Europa eller Superligaen, så er det altid en fordel for os at spille på Brøndby Stadion, og når spillet måske ikke altid flyder i perioder af en kamp, så er det, at opbakningen er endnu mere vigtig. Energien fra tribunerne kan løfte os videre ud i Europa. Kampen fløjtes i gang klokken 20.00 i aften.

Mest kommenterede nyheder